Årsskrift

Foreningens årsskrift indholder en række småartikler og meddelelser til medlemmerne. Emnerne kan f.eks. være bygningshistorie og kvarterskildringer, personskildringer samt erindringer skrevet af nuværende og tidligere nørrebroere.

Årsskriftet redigeres af foreningens bestyrelse og udsendes til medlemmerne i februar måned.

    Årsskrift 2010

Årsskrift 2010 udkom i februar 2011 og indeholder følgende artikler:

Årsberetning 2010

Af Karsten Skytte Jensen

En Nørrebrodreng vokser op

Af Leif Ziegler
Tredje og sidste afsnit af Leif Zieglers barndomserindringer fra 1950'ernes og 60'ernes Nørrebro, om livet i familien, skolegangen og store og små oplevelser fra Husumgade og omegn.

Mindetavlen fortæller: Slaget på Fælleden - Louis Pio

Af Sune Hundebøll
Rundt om i byen fortæller mindetavler om tidligere tiders folk og begivenheder. På huset Ravnsborggade 21 mindes arbejderlederen Louis Pio og Slaget på Fælleden. Pladen sidder på nr. 21 fordi Louis Pio boede i baghuset på dette sted i 1872.

''Den gjør et stort spektakel''

Af Flemming Bjerg Andersen
Den første bil i Danmark fra 1886 blev lavet af Urban Johansen i baggården til Nørrebrogade 38. Den står nu på Teknisk Museum i Helsingør, og kaldes Hammelvognen efter værkstedets mester Albert F. Hammel.

En historiefabrik

Af Morten Bencke
Formålet med En historiefabrik har været at opbygge et historisk arkiv med hidtil uhørte stemmer, usete billeder og alternative materialer, som man ikke normalt forbinder med et historisk arkiv.

DOWNLOAD: Årsskrift 2010 er udsendt til foreningens medlemmer og kan ikke downloades i den digitale udgave før i løbet af år 2013. Bliv medlem og modtag årsskrift 2010 med det samme.


Årsskrift 2009

Årsskrift 2009 udkom i februar 2010 og indeholder følgende artikler:

Årsberetning 2009

Af Karsten Skytte Jensen

Astrid Noacks atelier i Rådmandsgade

Af Hanne Pedersen
Fra 1936 til 1950 boede og arbejdede billedhuggeren Astrid Noack i baghuset til Rådmandsgade 34. Her blev nogle af hendes mest kendte skulpturer skabt og her befandt hun sig godt trods beskedne forhold. Artiklen er et uddrag af Hanne Pedersens bog Stærkere end livet - Astrid Noack 1888 - 1954.

En Nørrebrodreng vokser op

Af Leif Ziegler
Andet afsnit af Leif Zieglers barndomserindringer fra 1950'ernes Nørrebro, om Havremarkens skole og dens lærere, legekammeraterne, livet på gaden og i gården og dagligdagen i familien.

Flere festlige facader

Af Nina Søndergaard
Mursten er andet og mere end en klump brændt ler. Mursten kan støbes i forskellige former og glaseres i farver, noget farveglade arkitekter ofte har benyttet sig af. Nørrebro har mange festlige facader hvor fantasien og farveglæden har fået frit spil.

DOWNLOAD: Årsskrift 2009 er udsendt til foreningens medlemmer og kan ikke downloades i den digitale udgave før i løbet af år 2012.


Årsskrift 2008

Årsskrift 2008 udkom i marts 2009 og indeholder følgende artikler:

Årsberetning 2008

af Karsten Skytte Jensen

Nørrebro i 1830'erne

I Otto B. Wroblewskis erindringer findes denne skildring af Nørrebro i 1830'erne.

En Nørrebrodreng vokser op

Af Leif Ziegler
Første afsnit af Leif Zieglers barndomserindringer fra kvarteret omkring Husumgade i 1950'erne.

Festlige facader

Af Nina Søndergaard
Stuk var tidligere en meget typisk ting, både inde i husene og udenpå. I denne artikel ser historikeren Nina Søndergaard nærmere på nogle af de detaljer Nørrebros gader byder på.

DOWNLOAD: Årsskrift 2008 er udsendt til foreningens medlemmer og kan downloades i den digitale udgave i løbet af år 2011.


Årsskrift 2007

Årsskrift 2007 udkom i februar 2008 og indeholder følgende artikler:

Årsberetning 2007

af Karsten Skytte Jensen

Københavns Hesteskofabrik

af John Lund
Erindringer skrevet af John Lund, der er født og opvokset på Nørrebro. Han arbejdede på hesteskofabrikken som arbejdsdreng i 1950'erne.

Ølunds Mølle

Af Tonny Svanekiær
København havde fra omkring 1670 og langt op i 1900-tallet 60 fungerende møller. Denne artikel handler om en af de mest berømte, nemlig Ølunds Mølle, der lå på den nordlige side af Nørrebros Runddel.

Historier fra Nørrebro 1880–1936

Af Uwe Brodersen
Gode, sjove, groteske og anderledes historier kan ofte findes i aviser fra gammel tid. Her kommer ofte ting frem, som er glemt. Uwe Brodersen har kigget i gamle aviser.

Det ny Nørrebro

En malende beskrivelse af Ydre Nørrebro fundet i Illustreret Tidende anno 1903.

Heimdalsgades historie

Af Thomas Oldrup
Heimdalsgade er i dag en af de mest etniske gader på Nørrebro. Søger man tilbage i gadens historie, finder man historier om besættere, om tidlig industri og finder frem til, at det var her, man fandt noget af den første bebyggelse på Ydre Nørrebro - måske endda bødlens gård.

DOWNLOAD: [PDF] (1.9 MB)


Årsskrift 2006

Årsskrift 2006 indeholder følgende artikler:

Årsberetning 2006

af Karsten Skytte Jensen

Uranienborg—et forstadshus

På Nørrebrogade 168 ligger et fantastisk hus med en rigt dekoreret facade. Husets arkitekt er ingen ringere end Anton Rosen bl.a. kendt for Paladshotellet på Rådhuspladsen.

Gensyn med min barndoms gade

af Willy Kok
Forfatteren fortæller i disse erindringer om et nostalgisk gensyn med barndommens gade, Struensegade og med Hellig Kors Skole.

Hvorfor hedder de det?

Historien bag nogle gadenavne på Nørrebro.

Rids af Blågårdskirkens tilblivelseshistorie

af Sven Hovard
Da Blågårdskirken i 2001 havde 75 års jubilæum skrev tidligere formand for menighedsrådet Sven Hovard om Blågårdskirken.

DOWNLOAD: [PDF] (1.6 MB)


Årsskrift 2005

Årsskrift 2005 indeholder følgende artikler:

Årsberetning 2005

af Karsten Skytte Jensen

Historien bag Plejehjemmet Sankt Joseph

I maj 2005 lukkede Plejehjemmet Sankt Joseph i Griffenfeldsgade. Denne artikel fortæller historien om det tidligere hospital fra indvielsen i 1875 til hospitalet blev nedlagt i 1980.

Fra Nørrebro

Et tidsbillede fra Ydre Nørrebro anno 1886.

Spørgsmål og svar

Arkivet får en del henvendelser med spørgsmål om Nørrebros historie. Vi har valgt nogle af spørgsmålene og bringer dem med tilhørende svar.

Lidt om min barndoms Ægirsgade

af Keld Sørensen
I disse erindringer fortæller Keld Sørensen om gadens butikker og om en del mennesker i Ægirsgade i 1950'erne, som han husker det.

DOWNLOAD: [PDF] (2.1 MB)


Årsskrift 2004

Årsskrift 2004 indeholder følgende artikler:

Årsberetning 2004

af Karsten Skytte Jensen

Ægirs Apotek

Af Karsten Skytte Jensen
Nørrebros kraftige udbygning fra ca. 1870 til 1910 betød behov for mange nye apoteker. Ét af dem var Ægirs Apotek på hjørnet af Ægirsgade og Nannasgade. Det var indrettet af en af tidens store arkitekter P.V. Jensen-Klint.

Udenfor Nørreport

Af Claudius Rosenhoff
I bogen "Kjøbenhavn, Illustreret Vejviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen" finder vi denne beskrivelse af Nørrebro i 1850erne.

Telefoniens templer

Af Karsten Skytte Jensen
I 1895 fik et selskab eneret til at bygge de første 10 telefonkiosker i København. Det var arkitekten Fritz Koch der tegnede de første kiosker, som han fik megen ros for.p

Griffenfeldsgade 39 - matr. nr. 702 Udenbys Klædebo Kvarter

Af Jens Andersen
På denne adresse boede forfatteren til disse erindringer i årene 1928 til 1939. Foruden at fortælle om sit barndomshjem giver han en detaljeret beskrivelse af arbejdsgangen i faderens fotoatelier.

DOWNLOAD: [PDF] (1.1 MB)


Årsskrift 2003

Årsskrift 2003 indeholder følgende artikler:

Årsberetning 2003

af Karsten Skytte Jensen

Sejladsen på Søerne

af Sven Røgind
Denne artikel fortæller om den sejlads på Søerne, der fra 1890erne til op mod første verdenskrig nød stor populariet, men som desværre måtte kæmpe med økonomisk modgang.

Sankt Johannes Kirke - fra tanke til virkelighed

af Poul Sørensen
Sognepræst Poul Sørensen fortæller i denne artikel bl.a. om ophavsmændene til kirkeprojektet og problemerne med at rejse den nødvendige kapital, hvilket flere gange satte byggeriet i stå og gjorde byggeperioden meget lang.

En nørrebrodreng i gymnasiet

af Svend Konggaard
Sidste år bragte vi første halvdel af Svend Konggaards barndoms- og ungdomserindringer. Nu følger fortsættelsen, hvor forfatteren fortæller om sin gymnasietid.

Fælledvej

af Richard Keller
Mange danske byer har en "Fælledvej", København har tre: Amager Fælledvej, Vester Fælledvej og Fælledvej på Nørrebro, som denne artikel handler om.

Min barndoms biograf

af Poul Paustian
I forlængelse af serien om Nørrebros biografer fortælles her om en af de første biografer på Nørrebro, Stefans Biografen, der fra 1913 til 1928 lå på hjørnet af Nordbanegade og Hillerødgade.

DOWNLOAD: [PDF] (1.6 MB)


Årsskrift 2002

Årsskrift 2002 indeholder følgende artikler:

Årsberetning 2002

Blågård

Artiklen fortæller bl.a. om Heegaards Jernstøberi, der blev grundlagt i 1828 som en af de første industrivirksomheder på Nørrebro. Virksomheden fremstillede alt fra husholdningsgenstande til dampmaskiner, industri- og landbrugsmaskiner. Blandt Nørrebros befolkning var Heegaard navnlig kendt for sine emaljerede gryder. Da jernstøberiet flyttede i 1898 blev grunden udlagt til Blågårds Plads.

Nora Bio

Nora Bio åbnede den 12. april 1935 i den yderste ende Nørrebrogade. Den blev drevet af Arbejdernes Oplysningsudvalg for København, det senere AOF. Det var en rigtig luksusbiograf med 1184 siddepladser og det var dengang Københavns tredje største biograf. Nora lukkede den 2. april 1977. Som så mange andre biografer endte den sine dage som supermarked.

Balders Hospital

Københavns Kommune besluttede 2. juni 1902 at erhverve den ejendom i Baldersgade, der tidligere havde givet plads for de Kellerske Anstalter. Hensigten var at indrette et filialhospital af Kommunehospitalet. Balders Hospital blev taget i brug 1. januar 1903 med 76 sengepladser.

Erindringer

Pensioneret sognepræst Svend Konggaards barndomserindringer fra kvarteret omkring Rantzausgade og Lundtoftegade i 1920'erne og 30'erne.

Et "sporvejshistorisk" tilbageblik

Nørrebros Sporvejsselskab blev oprettet i 1867 og det startede driften på Nørrebro-linien den 6. december 1867. Linien blev betjent af 2-etages vogne med dobbelt hesteforspand og gik fra Kongens Nytorv til remisen ved Baldersgade.

DOWNLOAD: [PDF] (1.3 MB)


Årsskrift 2001

Årsskrift 2001 indeholder følgende artikler:

Årsberetning 2001

Af Karsten Skytte Jensen

Odeon Teatret

Af Martin Tanggaard
Odeon Teatret på Fælledvej var en af Københavns gamle, traditionsrige premierebiografer, en årrække ejet og drevet af den kendte kongelige skuespiller Bodil Ipsen.

Nørrebro Handelsforening gennem 110 år

Af Uwe Brodersen
Den 18. november 2001 kunne Nørrebros Handelsforening fejre 110 års jubilæum og i den anledning udgav foreningen en bog forfattet af Uwe Brodersen. Artiklen, der handler om foreningens første år, er et redigeret uddrag fra bogen.

Blaagaard

Et lille uddrag af en erindringsskitse af Otto B. Wroblewski om Blågårdskvarteret i 1830'erne.

Drengeår i tyverne på Nørrebro

Af Kai Edv. Jensen
Forfatteren til disse erindringer blev født på Nørrebro i 1915 og levede her til han som 17-årig forlod bydelen.

H.C. Bangert—han satte sit præg på Indre Nørrebro

Kaptajn Henrik Christian Bangert brugte 20 år af sit liv på at blive den første store grundspekulant på Indre Nørrebro, men han var nogle få år for tidligt på den.

DOWNLOAD: [PDF] (11 MB)


Årsskrift 2000

Årsskrift 2000 indeholder følgende artikler:

Årsberetning 2000

Af Karsten Skytte Jensen

Brødrene Cloëttas Chokoladefabrik

Af Karsten Skytte Jensen
Brødrene Bernhard og Christof Cloëtta grundlagde i 1862 en chokoladefabrik i Indre By. I 1901 flyttede fabrikken til Hørsholmsgade på Nørrebro, hvor den lå indptil 1954.

Brohusgade

Historien bag navnet på den lille gade mellem Åboulevarden og Rantzausgade.

Colosseum

Af Martin Tanggaard
Før i tiden var der mange biografer på Nørrebro. På Jagtvej lå den mest sejlivede af dem alle, Colosseum, der eksisterede fra 1924 til 1983.

Et Nørrebro-miljø

Af Poul Nielsen
Forfatteren til disse erindringer blev født i Farumgade i 1922. Han fortæller om det blomstrende gade- og forretningsliv i barndomskvarteret omkring Hillerødgade og Nørrebrogade i 1920'erne og først i 30'erne.

DOWNLOAD: [PDF] (11 MB)


Ældre årsskrifter: Der arbejdes på at digitalisere årsskrifterne fra før 2000 og gøre dem tilgængelige her.