Opdateret 25. sep. 2024:
Foredrag
1500
Landsbyen Serridslev kommer under Københavns
jorder.
1527
Serridslevs jordtilliggender, Rådmandsmarken,
stilles til rådighed for rådmændene som belønning for deres arbejde på
Rådhuset.
Der eksisterer en bro mellem Sortedamssøen og
Peblingesøen, som forbandt byen med Nørre Landevej, nuværende
Nørrebrogade.
1616
Byens teglværk flytter ud til det senere
Blågårdskvarter.
1621
Christian den 4. opfører Ladegården ved
Ladegårdsåen. Skal dels skal være et fremskudt fæstningsværk, dels
avlsgård til Københavns Slot.
1658
Ladegården afbrændes under Svenskekrigen.
1660
Svenskekrigen slutter. Enevælden
indføres. Velhavende borgere begynder at erhverve sig grunde på
fællederne, som hidtil havde været fælleseje for byens indbyggere.
1661
Demarkationslinien ligger ved Søernes indre
kant.
Johan Merhof får tilladelse til at bygge et hus
ved Nørre Landevej med ret til udskænkning af stærke drikke. Her
bygges også en række møller.
1670
Al bebyggelse mellem volden og Søerne beordres
nedrevet af forsvarsmæssige grunde. De virksomheder, der lå på arealet
måtte flytte udenfor Søerne. Blegemændene fik hver en lille strimmel
jord mellem Søerne og nuværende Blegdamsvej til deres
lærredsblegning.
1679
Afholdes den første militære mønstring på Nørre
Fælled.
1682
Flyttes demarkationslinien til Jagtvej - Falkoner
Alle.
Demarkationslinien var dikteret af militære
grunde og betød, at der inden for den ikke måtte bygges grundmurede
huse, men kun ét plans bindingsværkshuse, der hurtigt kunne nedbrændes
for at give kanonerne frit skudfelt ved krig.
Blegemændenes huse og møllerne fik dog lov til at
blive stående inden for linien.
Der blev dog ikke taget særligt strengt på de nye
bestemmelser, især ikke når det drejede sig om privilegerede
personer.
1694
Mosaisk Begravelsesplads anlægges ved den senere
Møllegade, som bliver kaldt Jødevej.
1697
Ved Peblingesøen opføres en sommerbolig for
Københavns statholder, Christoffer Gabel.
1706
Stedet erhverves af prins Carl, bror til Frederik
d. 4. Han opfører ny hovedbygning, med tagbelægning af blåsorte
glaserede teglsten, heraf navnet Blågård.
1710
Under den store nordiske krig ligger 15.000
soldater i lejr på Nørre Fælled i 4 uger.
Ladegården bliver militærhospital og et par år
senere også pesthospital med kirkegård ved nuv. Hans Tavsens Park.
1720
Landstedet Solitude opføres.
1733
Ladegården omdannes til kombineret sygehus,
fattiggård og straffeanstalt.
1744
Nørre Allé og Skt. Hans Torv anlægges.
1750
Jagtvejen og Nørrebros Runddel
anlægges. Runddelen som jagtrunddel for kongens ryttere.
1760
Assistens Kirkegård anlægges på gamle
tobaksplantager - med de ældste afdelinger ved den senere Kapelvej. I
første omgang virkede den som fattigkirkegård.
Det inderste stykke af Nørre Landevej
(Nørrebrogade) brolægges og kaldes herefter Nørrebroe.
1761
Nørrebros første skole bygges på 12. blegdam, der
hvor Trepkasgade nu udmunder i Blegdamsvej. Den fungerer til 1871.
1785
Etatsråd Augustin begraves efter eget ønske på
Assistens Kirkegård, hvorefter det bliver mondænt at blive begravet
her.
1790
Landets første seminarium, Blågårds Seminarium,
får til huse i bygningerne på Blågård.
1805
Assistens Kirkegård udvides, i denne forbindelse
opføres graverboligen ved Runddelen og porten samme sted.
1807
Den engelske flådes bombardement af
København. Blågårds Seminarium flytter og de efterhånden medtagne
bygninger bliver brugt til lazaret.
1820
Blågårdsvejen (nuværende Blågårdsgade)
anlægges. Korsgade anlægges på samme tid, begge som simple jordveje
uden brolægning.
1822
En del af Ladegården nedrives, resten af
bygningerne indrettes til fattiggård og tvangsarbejdsanstalt.
1828
Blågårds hovedbygning indrettes til teater,
jorden sælges fra - bl.a. til Heegaards Jernstøberi, der hvor Blågårds
Plads ligger i dag.
1830
Nørrebro får primitiv gadebelysning.
1833
Blågårds hovedbygninger nedbrænder.
1840
Kaptajn H.C. Bangert overtager landstedet
Solitude.
1844
Nørrebros Apotek, Nørrebrogade 20, oprettes - det
første på Nørrebro.
1848
Københavns Amts Ting- og Arresthus på Blegdamsvej
opføres.
1852
Demarkationslinien sløjfes og byggeriet
frigives. Den egentlige bebyggelse af Nørrebro kan begynde. De
følgende fem år vokser indbyggertallet med 7.000 til ca. 10.000.
1853
Koleraepidemien bryder ud i København. Den koster
ca. 5.000 menneskeliv, og en debat om det indeklemte og usunde miljø i
byen blusser op.
Anlægget af sidegader på Nørrebro begynder med
Tømrergade og Smedegade. De første lejekaserner er - med dispensation
- blevet opført allerede i 1847.
1857
Allersgade på Ydre Nørrebro anlægges, opkaldt
efter en grundejer, brygger Chr. Hansen Aller.
1861
Skt. Johannes Kirke ved Skt. Hans Torv indvies
som bydelens første kirke.
1862
Nørrebro får sit første postkontor.
1867
Der føres en sporvognslinie fra Nørrebro ad
Nørrebrogade til Kongens Nytorv, elektrisk drift fra 1897.
1870
Landstedet Solitudes jorder, som hidtil i
hovedsagen havde været udlagt til rabarbermarker, udstykkes.
Områdets bebyggelse begynder i dette årti, og
kvarteret får navnet Rabarberkvarteret.
1872
Slaget på Fælleden, den 5. maj.
Bladet "Socialisten" beslaglægges.
1874
Kapelvej er nu helt udbygget.
Skt. Stefans Kirke indvies.
1875
Skt. Josephs Hospital i Griffenfeldsgade
opføres.
1879
Blegdamshospitalet opføres i årene 1876-79, nu
afløst af Panuminstituttet.
1880
Der er nu ca. 52.000 indbyggere på Nørrebro.
1885
Skt. Johannes Stiftelsen opføres mellem
Blegdamsvej og Ryesgade.
1886
Nørrebros jernbanestation - i Stefansgade for
enden af Jægersborggade - åbnes.
Nørrebros Teater i Ravnsborggade indvies.
1887
Dronning Louises Bro indvies på dronningens 70
års-dag den 7. september.
Fredensbro ændres fra gangbro til en
dæmning. Herover føres en sporvognslinie til Tagensvej.
1889
Kommunens første legeplads åbnes på Kapelvej ved
Hellig Kors Kirke, der indvies året efter.
1893
Landsarkivet på Jagtvej tages i brug, udvidet
1920.
1896
Der etableres jernbaneforbindelse mellem Nørrebro
og Frederiksberg.
1897
En del af Ladegårdsåen overdækkes, og
Åboulevarden anlægges.
Sporvognslinien Kongens Nytorv-Nørrebro første
linie med elektrisk drift.
1898
Det nedlagte Heegaards Jernstøberi købes af
kommunen, som anlægger Blågårds Plads.
1901
Brorsonskirken i Rantzausgade indvies.
Alderdomshjemmet "Salem" i Guldbergsgade (fra
1918 De gamles By) tages i brug.
Der bor nu ca. 105.000 i bydelen.
1902
Landstedet Solitude nedrives.
Balders Hospital i Baldersgade står færdigt.
1903
Cigarsorterer Th. Stauning, Ahornsgade 66,
betaler kr. 6,75 pr. kvartal i skat af en årsindtægt på kr. 1.400.
Linie 5 begynder at køre ad Nørrebrogade.
1905
Nordvestvejen omdøbes til Rantzausgade og
forlænges til Jagtvej.
1906
Slangerupbanen og Lygten Station anlægges.
1908
Arbejdsanstalten på Ladegården flyttes til
Sundholm på Amager.
1909
Hans Tavsens Park anlægges.
1916
Billedhuggeren Kai Nielsens udsmykning på
Blågårds Plads gøres færdig.
1919
De gamles By indrettes i komplekset ved Nørre
Alle.
1924
Rundkørslen på Nørrebros Runddel etableres som
den første i København.
1930
Den gamle Nørrebro Station nedlægges, og samtidig
forsvinder jernbaneoverskæringerne ved Rantzausgade, Jagtvej og
Nørrebrogade.
Nørrebroparken (i begyndelsen kaldet
Stafansparken) anlægges på det gamle stationsareal.
Samtidig indvies højbanen og den nye Nørrebro
Station (elektrisk drift fra 1934).
1931
Nørrebros Teater nedbrænder 15. december, men
genopføres kort efter.
1936
Irma Fabrikkerne A/S har deres oprindelse i
Ravnsborggade 12.
Københavns måske mest populære neonreklame "Hønen
med æggene" opsættes ved Sortedam Dosseringen.
1938
Universitetsbiblioteket tages i brug.
1942
Ågade reguleres, og Ladegårdsåen overdækkes til
Jagtvej.
1944
Uroligheder i forbindelse med folkestrejken i
juni/juli.
Varehuset Buldog på Nørrebrogade, som solgte
varer til tyskerne, bliver sat i brand.
Bål og skyderier i gaderne.
1953
Telefonhuset i Borups Alle indvies.
1966
Maskinfabrikken "Titan" på Tagensvej lukker.
1967
Landsarkivets nye bygning på Jagtvej indvies
5. april.
1970
Slumstormerne besætter ejendom i
Jægersborggade.
Forslumningen af "Den sorte Firkant" mellem
Søerne og Assistens Kirkegård er voldsom.
1972
Aktivister spærrer Fredensgade den 1. maj for at
gøre den bil- og forureningsfri.
Bispeengbuen indvies 31. august. Protester fra
beboere langs gaden p.gr. af støjgener.
Københavns sidste sporvognslinie, linie 5, kører
sin sidste tur den 22. april, og den tidligere sporvognsremise bliver
til Nørrebrohallen.
1977
I begyndelsen af dette år udarbejder KBI
(Kooperativ Byggeindustri) en helhedsplan for saneringen af "Den sorte
Firkant". Planen vedtages 1979 af Borgerrepræsentationen.
I perioden 1969-84 falder beboertallet i området
fra ca. 16.000 til 7.900.
Området ændrer sig voldsomt, strukturelt og
befolkningsmæssigt.
1980
Et af de voldsomste "slag" mellem politi og
beboere udkæmpes omkring "Byggeren", en byggelegeplads, oprettet i
1973 på hjørnet af Baggesensgade og Stengade.
1982
Det tidligere Folkets Hus på Jagtvej 69 bliver
Ungdomshus.
1992
Finansmanden Alex Brask Thomsen forsøger uden
held at få Nørrebrogade opkaldt efter sig.
1993
Uroligheder i forbindelse med EU-afstemningen
18. maj.
Skt. Hans Torv renoveres, vandkunsten "Huset der
regner" af Jørgen Haugen Sørensen opstilles.
Beboerne i Jægersborggade overtager gaden på
andelsbasis.
1996
Indre Nørrebro kommer med i bydelsforsøget.
2001
Kvarterløft Nørrebro Park (løb indtil
2007).
2005
Områdefornyelse i Mimersgadekvarteret.
2011
Metrobyggeriet påbegyndes på flere lokaliteter på Nørrebro.
Nørrebrogade blev brolagt allerede omkring 1760?
Ved at blive medlem af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv støtter du foreningens arbejde for at udbrede kendskabet til og styrke interessen for Nørrebros historie og lokale identitet. Du modtager ved indmeldelse det nyeste årsskrift, som hver år i februar udsendes til foreningens medlemmer. Som medlem har du også mulighed for at deltage i foreningens arrangementer.
Abonnér på foreningens nyhedsbrev og bliv orienteret om byvandringer, foredrag og udgivelser: