Opdateret 25. sep. 2024:
Foredrag
Foreningens årsskrift indholder en række småartikler og meddelelser til medlemmerne. Emnerne kan f.eks. være bygningshistorie og kvarterskildringer, personskildringer samt erindringer skrevet af nuværende og tidligere nørrebroere.
Årsskriftet redigeres af foreningens bestyrelse og udsendes til medlemmerne i februar måned.
Årsskrift 2023 udkom i foråret 2024 og indeholder følgende artikler:
Af Jan Janssen
Af Uwe Brodersen
Af Ingrid Bøvith
Af Uwe Brodersen
BLIV MEDLEM og modtag årsskrift 2023 med posten ved indmeldelse.
Årsskrift 2022 udkom i foråret 2023 og indeholder følgende artikler:
Af Jan Janssen
Af Eva V. Ersbøll
DOWNLOAD: Årsskrift 2022 bliver først tilgængeligt til download på et senere tidspunkt.
Årsskrift 2021 udkom i foråret 2022 og indeholder følgende artikler:
Af Jan Janssen
Af John Dickov
Af John Dickov
Af Tine Garsdal
DOWNLOAD: Årsskrift 2021 bliver først tilgængeligt til download på et senere tidspunkt.
Årsskrift 2020 udkom i foråret 2021 og indeholder følgende artikler:
Af Jan Janssen
Langs den nuværende Sankt Hans Gades ene side lå der for 300 år siden en forlystelseshave. En tysk artist ved navn von Eckenberg, kaldet Den stærke Mand, optrådte her som akrobat.
Af Uwe Brodersen
En af de tidligste velgørende foreninger på Nørrebro var Nørrebros Bespisningsforening, der blev oprettet i 1853, året for den store koleraepidemi.
Af Poul-Erik Pløhn
Bygningerne i Baldersgade 24 har gennem tiden været brugt til mange forskellige formål og bliver nu omdannet til et moderne børnehus.
DOWNLOAD: [PDF] (4 MB)
Årsskrift 2019 udkom i foråret 2020 og indeholder følgende artikler:
Af Erik Vinther Andersen
Mindeord om en gammel Nørrebro-dreng, der døde i 2018, skrevet af hans barndoms- og ungdomsven.
Af Jan Janssen
Esther Godtfredsen havde i mange år en klassisk damefrisørsalon i Korsgade, hvor der kom mange stamkunder. Hun stoppede i november 2019.
Af Karen-Annette Madsen
Historien om Ladegården, anlagt af Christian den 4. i 1620 som fæstning og landbrugsejendom, der skulle forsyne hoffet med landbrugsprodukter. Siden blev den overtaget af Københavns Fattigvæsen og blev i 1833 til Københavns Tvangs- og Arbejdsanstalt. I 1908 flyttede den til Sundholm.
Af John Dickov Hansen
Gaden var i starten en gade med mange arbejderfamilier. I 1960erne var der problemer med narkohandel. I 1993 blev gaden købt af beboerne og blev Nordens største andelsbeboerforening, A.B. Jæger.
DOWNLOAD: [PDF] (17 MB)
Årsskrift 2018 udkom i foråret 2019 og indeholder følgende artikler:
Af Sune Hundebøll
Gennem årtier blev der bygget elevatorer, kraner og dynamoer på maskinfabrikken Titan på Tagensvej. Men den 15. marts 1900 udbrød der en stor brand på virksomheden. Denne artikel fortæller om katastrofen, der betød at 300 arbejdere på fabrikken blev ledige og en stor del af fabrikkens bygninger og maskiner blev ødelagt.
Af John Lindblad Christensen
Forfatteren, der er født i 1937, fortæller i disse erindringer om at vokse op hos sin farmor i Søllerødgade. Om kammeraterne i gaden, leg i Nørrebroparken og senere om skolegangen, forskellige fritidsjob og FDF i Bjelkes Allé.
Af Karsten Skytte Jensen
På en trekantet hvor grund Hørsholmsgade og Kronborggade mødes ligger en imponerende bygning, der oprindelig var Schioldanns Stiftelse, men i dag huser en andelsboligforening. Artiklen fortæller om stiftelsens oprettelse og bygningens historie.
Af John Dickov Hansen
Metro City-ringen åbner i 2019 og Nørrebroparken bliver genskabt efter gravearbejdet. Denne artikel fortæller om parkens fortid som jernbanestation.
DOWNLOAD: [PDF] (13 MB)
Årsskrift 2017 udkom i foråret 2018 og indeholder følgende artikler:
Af Karsten Skytte Jensen
Griffenfeldsgade, der oprindelig hed Parcelvej, opstod under industrialismens gennembrud i midten af 1800-tallet, hvor tusinder af fabriksarbejdere strømmede til København i håb om en bolig og et arbejde. Byen indenfor voldene var fuldt udbygget, så der måtte findes andre områder bl.a. på Indre Nørrebro.
Af Merethe Ida Sørensen
Denne artikel handler om en glemt dansk keramisk fabrik, der producerede brugskunst og kunsthåndværk til den spirende københavnske middelklasse og de borgerlige hjem fra cirka 1843 til 1955.
Af Karsten Skytte Jensen
I 2013 erhvervede Nørrebro Lokalhistoriske Forening 11 fine billeder af maleren Rudolf Helfrich med motiver fra Nørrebro.
Af Freddy Hjortespring Christensen
Det var de kendte arkitekter Kay Fisker og C.F. Møller, der tegnede bebyggelsen, der også blev kaldt "De tre søstre". Det var et meget moderne byggeri i 1931, da de tre blokke blev opført.
Af Freddy Hjortespring Christensen
Erindringer fra 1950erne om de tre forretninger i bebyggelsen.
Af Freddy Hjortespring Christensen
Af Freddy Hjortespring Christensen
Af John Dickov
Uddrag af artikler fra bogen "Historien om en gade – Jægersborggade" og en artikel om skuespilleren og Danmarks første stuntkvinde Emilie Sannom.
DOWNLOAD: [PDF] (20 MB)
Årsskrift 2016 udkom foråret 2017 og indeholder følgende artikler:
Af Tonny Svanekiær
Kløvermarken var engang et landligt område, der lå mellem Rådmandsmarken og Havremarken på Ydre Nørrebro, det vil i dag sige mellem Nørrebrogade og Jagtvej og et stykke af Tagensvej. Artiklen beskriver udstykningen af området og den første bebyggelse.
I 2016 havde Danmarks ældste handelsforening, Nørrebro Handelsforening, 125 års jubilæum, og i den anledning bringer vi en række billeder af forretninger på Nørrebro gennem tiden.
Af fhv. forvalter Magnus Hansen
På grund af første verdenskrig og de deraf følgende vanskelige forhold besluttede Københavns kommune i 1917 at oprette et folkekøkken i Heimdalsgade, hvorfra man for en rimelig betaling kunne få udleveret varm mad en gang daglig. Senere kom der flere folkekøkkener til. Det sidste lukkede i 1976.
Fra bladet "Politivennen" lørdag den 15. juli 1826 bringes en klage over den manglende gadebelysning på Nørrebro dengang.
DOWNLOAD: [PDF] (1.5 MB)
Årsskrift 2015 udkom foråret 2016 og indeholder følgende artikler:
Af Rune Sebastian Nielsen og Joelle Didde Jelsted
Den tidligere metodistkirke, Bethania, i Møllegade 7 blev opført i 1892. Siden 2005 har bygningen huset det litterære mødested Literaturhaus.
Af Karsten Skytte Jensen
Ravnsborggade løber parallelt med Sortedam Dossering mellem Nørrebrogade og Sankt Hans Gade. Gaden var tidligere mest kendt for Nørrebros Teater og de mange antikvitetshandlere. De senere år er den desuden blevet en populær café-, bar- og shoppinggade.
Af Jan E. Janssen
Andersen & Berners Hattefabrik har eksisteret siden 1946 og Stig Andersen overtog firmaet efter sin far tilbage i 1970’erne. Siden da har Stig Andersen opbygget en stor kundekreds over hele verden, ikke mindst er firmaet kendt for sine jonglørhatte, der efterspørges så langt væk som både Japan og Hawaii.
Af Gurli Thuneby
Disse erindringer er skrevet i anledning af de mange projekterede ændringer, der er ved at ske i området omkring Nørrebro Station.
DOWNLOAD: [PDF] (7 MB)
Årsskrift 2014 udkom i februar 2015 og indeholder følgende artikler:
Af Tonny Svanekiær
I forbindelse med lukningen af Samuels Kirken i Thorsgade fortælles her om hvorfor kirken lukker og lidt historie om kirken.
af Karsten Skytte Jensen
Ladegårdsåen løber fra Bispeengbuen under Københavns gader og munder ud i Peblinge Sø. I dag lever åen en ganske ubemærket tilværelse under en af Københavns mest befærdede indfaldsveje, Åboulevard-Ågade, men planer om at bytte rundt, så bilerne kommer ned og åen op, har på det seneste fået stor opbakning.
af Sune Hundebøll
Nørrebro er Københavns cykelkvarter nummer et. Her er der mere status i en smart cykel end i en hurtig Peugeot. Engang var Nørrebro også stedet hvor cyklen blev produceret.
af Ida Sørensen, cand. mag. i historie og moderne Europastudier
af cand. mag. Anders Lillelund
På det ydre Nørrebro, tæt ved den smukke funkisinspirerede Nørrebro Station fra 1930 og den endnu smukkere Lygten Station fra 1906, findes på adressen Lygten 39-41 de bygninger, der i næsten et helt århundrede var en af arbejderbevægelsens store succeser.
DOWNLOAD: [PDF] (1.3 MB)
Årsskrift 2013 udkom i februar 2014 og indeholder følgende artikler:
Af Karsten Skytte Jensen
Af Tonny Svanekiær
I Thorsgade 59 står en ikke særlig flatterende grå betonbygning, men den har en interessant historie. Der har nemlig fra 1940 og frem til 1973 været en driftig fabrik, MEC—Mekanisk Elektrisk Company, der fremstillede elektronik og mekanisk-elektriske produkter.
Af Freddy Hjortespring Christensen
En erindringshistorie fra perioden 1940-1970 fra det gamle baneterræn mellem Slangerupbanens station og Tagensvej og om de aktiviteter, der dengang foregik der.
Af Freddy Hjortespring Christensen
På Balders Plads lå der engang en bagerforretning med en dygtig og især meget flittig bager, som havde anderledes åbningstider end andre bagere, faktisk havde hans forretning åbent døgnet rundt og der var gang i ovnene samtlige 24 timer, men en dag var han pludselig borte.
Af Hans Erik Hansen
Der er efterhånden langt mellem frisører, hvor kunderne kan blive permanentet og få sat håret som for 50 år siden, men det kan stadig lade sig gøre i ILA-Salonen i Korsgade på Indre Nørrebro, hvor salonens indehaver Esther Gotfredsen den 1. maj 2013 kunne fejre 50 års jubilæum.
Af stud. mag. i historie, Merethe Ida Sørensen
Marthahjemmets historie tegner et portræt af den fattighjælp, som fandtes før vores moderne samfunds velfærdsstat.
Af stud. mag. i historie, Anja Meier Sandreid
På Nørrebro har der tidligere ligget en del industri. Mange fabrikker og produktionsvirksomheder er i dag forsvundet fra bydelen, og en stor del af industribygningerne er revet ned. I de sidste par årtier har synet på bygninger til industrielt brug ændret sig. Flere industribygninger på Nørrebro er blevet fredet, mens en enkelt virksomhed er et af Danmarks 25 vigtigste industriminder.
DOWNLOAD: [PDF] (12 MB)
Årsskrift 2012 udkom i februar 2013 og indeholder følgende artikler:
Af Karsten Skytte Jensen
Af Tonny Svanekiær
Dette er beretningen om
jagten på Thor-monumentet – eller var der tale om to monumenter? Vi
hører vidners beretninger. Og vi hører om tilblivelsen af det ene
monument, som endte sine dage i Odense, efter at have tilbragt det
meste af sin tid på en ø i Lillebælt. Dette monument var kun en måned
på Nørrebro. Men hvad skete der med det, der stod i Thors Passage?
Af Sune Hundebøll
Rundt om på Nørrebro
erindres glimt af historien på husenes mure. Her findes minde-tavler
bl.a. for en smedemester, svenske soldater og genforeningen med
Sønderjylland. Nedenfor er en oversigt over bydelens mindeplader og
tavler.
Af Freddy Hjortespring Christensen
Sejlads
på Søerne med motorbåde og robåde, er ikke den eneste form for sejlads
der har været praktiseret, hvilket denne erindring handler om.
Af Nete Balslev Wingender
I 2010 blev
vandhanerne lukket og lyset slukket i en af byens kulturhistoriske
institutioner, badeanstalten i Sjællandsgade på Nørrebro. Trods
adskillige protester blev byens sidste kommunale badeanstalt dermed
lukket som led i kommunens spareplan. To år senere lykkedes det efter
initiativ fra den private Forening Sjællandsgade Bad at få den gamle
bygning fredet med det formål at genåbne badet med en kulturel-,
social og sundhedsmæssig profil.
DOWNLOAD: [PDF] (5.3 MB)
Årsskrift 2011 udkom i marts 2012 og indeholder følgende artikler:
Af Karsten Skytte Jensen
Af Tonny Svanekiær
Landsforeningen Arbejde
Adler blev stiftet i 1911 for at fremme hjælpen til de arbejdsløse i
form af arbejde frem for almisser.
Af Freddy Hjortespring Christensen
Erindringer fra Ydre Nørrebro i 1950'erne.
Af Anja Meier Sandreid
Rundt om på Nørrebro
støder man ofte på et monument—en skulptur, et springvand eller et
mindesmærke. Denne artikel vil gennemgå de overordnede kendetegn for
Nørrebros monumenter i perioden 1901 til 2010 fordelt på tre
tidsperioder.
Af Allan Bäck
Betragtninger omkring
udviklingen i en bydel i forbindelse med Skt. Johannes Kirkes 150 års
jubilæum i 2011.
DOWNLOAD: [PDF] (1.5 MB)
Årsskrift 2010 udkom i februar 2011 og indeholder følgende artikler:
Af Karsten Skytte Jensen
Af Leif Ziegler
Tredje og sidste afsnit af
Leif Zieglers barndomserindringer fra 1950'ernes og 60'ernes
Nørrebro, om livet i familien, skolegangen og store og små
oplevelser fra Husumgade og omegn.
Af Sune Hundebøll
Rundt om i byen
fortæller mindetavler om tidligere tiders folk og begivenheder. På
huset Ravnsborggade 21 mindes arbejderlederen Louis Pio og Slaget
på Fælleden. Pladen sidder på nr. 21 fordi Louis Pio boede i
baghuset på dette sted i 1872.
Af Flemming Bjerg Andersen
Den første bil
i Danmark fra 1886 blev lavet af Urban Johansen i baggården til
Nørrebrogade 38. Den står nu på Teknisk Museum i Helsingør, og
kaldes Hammelvognen efter værkstedets mester Albert F. Hammel.
Af Morten Bencke
Formålet med En
historiefabrik har været at opbygge et historisk arkiv med hidtil
uhørte stemmer, usete billeder og alternative materialer, som man
ikke normalt forbinder med et historisk arkiv.
DOWNLOAD: [PDF] (2.2 MB)
Årsskrift 2009 udkom i februar 2010 og indeholder følgende artikler:
Af Karsten Skytte Jensen
Af Hanne Pedersen
Fra 1936 til 1950 boede og
arbejdede billedhuggeren Astrid Noack i baghuset til Rådmandsgade
34. Her blev nogle af hendes mest kendte skulpturer skabt og her
befandt hun sig godt trods beskedne forhold. Artiklen er et uddrag af
Hanne Pedersens bog
Stærkere end livet - Astrid Noack 1888 - 1954.
Af Leif Ziegler
Andet afsnit af Leif Zieglers
barndomserindringer fra 1950'ernes Nørrebro, om Havremarkens skole og
dens lærere, legekammeraterne, livet på gaden og i gården og
dagligdagen i familien.
Af Nina Søndergaard
Mursten er andet og mere
end en klump brændt ler. Mursten kan støbes i forskellige former og
glaseres i farver, noget farveglade arkitekter ofte har benyttet sig
af. Nørrebro har mange festlige facader hvor fantasien og farveglæden
har fået frit spil.
DOWNLOAD: [PDF] (1.7 MB)
Årsskrift 2008 udkom i marts 2009 og indeholder følgende artikler:
af Karsten Skytte Jensen
I Otto B. Wroblewskis erindringer findes denne skildring af Nørrebro i 1830'erne.
Af Leif Ziegler
Første afsnit af Leif Zieglers barndomserindringer fra kvarteret omkring
Husumgade i 1950'erne.
Af Nina Søndergaard
Stuk var tidligere en meget typisk ting, både inde i husene og
udenpå. I denne artikel ser historikeren Nina Søndergaard nærmere på
nogle af de detaljer Nørrebros gader byder på.
DOWNLOAD: [PDF] (1.7 MB)
Årsskrift 2007 udkom i februar 2008 og indeholder følgende artikler:
af Karsten Skytte Jensen
af John Lund
Erindringer skrevet af John Lund, der er født og opvokset på
Nørrebro. Han arbejdede på hesteskofabrikken som arbejdsdreng i
1950'erne.
Af Tonny Svanekiær
København havde fra omkring 1670 og langt op i 1900-tallet 60
fungerende møller. Denne artikel handler om en af de mest berømte,
nemlig Ølunds Mølle, der lå på den nordlige side af Nørrebros
Runddel.
Af Uwe Brodersen
Gode, sjove, groteske og anderledes historier kan ofte findes i aviser
fra gammel tid. Her kommer ofte ting frem, som er glemt. Uwe Brodersen
har kigget i gamle aviser.
En malende beskrivelse af Ydre Nørrebro fundet i Illustreret Tidende anno 1903.
Af Thomas Oldrup
Heimdalsgade er i dag en af de mest etniske gader på Nørrebro. Søger
man tilbage i gadens historie, finder man historier om besættere, om
tidlig industri og finder frem til, at det var her, man fandt noget af
den første bebyggelse på Ydre Nørrebro - måske endda bødlens gård.
DOWNLOAD: [PDF] (1.9 MB)
Årsskrift 2006 indeholder følgende artikler:
af Karsten Skytte Jensen
På Nørrebrogade 168 ligger et fantastisk hus med en rigt dekoreret facade. Husets arkitekt er ingen ringere end Anton Rosen bl.a. kendt for Paladshotellet på Rådhuspladsen.
af Willy Kok
Forfatteren fortæller i disse erindringer om et nostalgisk gensyn med
barndommens gade, Struensegade og med Hellig Kors Skole.
Historien bag nogle gadenavne på Nørrebro.
af Sven Hovard
Da Blågårdskirken i 2001 havde 75 års jubilæum skrev tidligere formand
for menighedsrådet Sven Hovard om Blågårdskirken.
DOWNLOAD: [PDF] (1.6 MB)
Årsskrift 2005 indeholder følgende artikler:
af Karsten Skytte Jensen
I maj 2005 lukkede Plejehjemmet Sankt Joseph i Griffenfeldsgade. Denne artikel fortæller historien om det tidligere hospital fra indvielsen i 1875 til hospitalet blev nedlagt i 1980.
Et tidsbillede fra Ydre Nørrebro anno 1886.
Arkivet får en del henvendelser med spørgsmål om Nørrebros historie. Vi har valgt nogle af spørgsmålene og bringer dem med tilhørende svar.
af Keld Sørensen
I disse erindringer fortæller Keld Sørensen om gadens butikker og om
en del mennesker i Ægirsgade i 1950'erne, som han husker det.
DOWNLOAD: [PDF] (2.1 MB)
Årsskrift 2004 indeholder følgende artikler:
af Karsten Skytte Jensen
Af Karsten Skytte Jensen
Nørrebros kraftige
udbygning fra ca. 1870 til 1910 betød behov for mange nye apoteker. Ét
af dem var Ægirs Apotek på hjørnet af Ægirsgade og Nannasgade. Det var
indrettet af en af tidens store arkitekter P.V. Jensen-Klint.
Af Claudius Rosenhoff
I bogen "Kjøbenhavn,
Illustreret Vejviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen" finder vi
denne beskrivelse af Nørrebro i 1850erne.
Af Karsten Skytte Jensen
I 1895 fik et
selskab eneret til at bygge de første 10 telefonkiosker i
København. Det var arkitekten Fritz Koch der tegnede de første
kiosker, som han fik megen ros for.p
Af Jens Andersen
På denne adresse boede
forfatteren til disse erindringer i årene 1928 til 1939. Foruden at
fortælle om sit barndomshjem giver han en detaljeret beskrivelse af
arbejdsgangen i faderens fotoatelier.
DOWNLOAD: [PDF] (1.1 MB)
Årsskrift 2003 indeholder følgende artikler:
af Karsten Skytte Jensen
af Sven Røgind
Denne artikel fortæller om den sejlads på Søerne, der fra 1890erne til op mod første verdenskrig nød stor populariet, men som desværre måtte kæmpe med økonomisk modgang.
af Poul Sørensen
Sognepræst Poul Sørensen fortæller i denne artikel bl.a. om ophavsmændene til kirkeprojektet og problemerne med at rejse den nødvendige kapital, hvilket flere gange satte byggeriet i stå og gjorde byggeperioden meget lang.
af Svend Konggaard
Sidste år bragte vi første halvdel af Svend Konggaards barndoms- og ungdomserindringer. Nu følger fortsættelsen, hvor forfatteren fortæller om sin gymnasietid.
af Richard Keller
Mange danske byer har en "Fælledvej", København har tre: Amager Fælledvej, Vester Fælledvej og Fælledvej på Nørrebro, som denne artikel handler om.
af Poul Paustian
I forlængelse af serien om Nørrebros biografer fortælles her om en af de første biografer på Nørrebro, Stefans Biografen, der fra 1913 til 1928 lå på hjørnet af Nordbanegade og Hillerødgade.
DOWNLOAD: [PDF] (1.6 MB)
Årsskrift 2002 indeholder følgende artikler:
Artiklen fortæller bl.a. om Heegaards Jernstøberi, der blev grundlagt i 1828 som en af de første industrivirksomheder på Nørrebro. Virksomheden fremstillede alt fra husholdningsgenstande til dampmaskiner, industri- og landbrugsmaskiner. Blandt Nørrebros befolkning var Heegaard navnlig kendt for sine emaljerede gryder. Da jernstøberiet flyttede i 1898 blev grunden udlagt til Blågårds Plads.
Nora Bio åbnede den 12. april 1935 i den yderste ende Nørrebrogade. Den blev drevet af Arbejdernes Oplysningsudvalg for København, det senere AOF. Det var en rigtig luksusbiograf med 1184 siddepladser og det var dengang Københavns tredje største biograf. Nora lukkede den 2. april 1977. Som så mange andre biografer endte den sine dage som supermarked.
Københavns Kommune besluttede 2. juni 1902 at erhverve den ejendom i Baldersgade, der tidligere havde givet plads for de Kellerske Anstalter. Hensigten var at indrette et filialhospital af Kommunehospitalet. Balders Hospital blev taget i brug 1. januar 1903 med 76 sengepladser.
Pensioneret sognepræst Svend Konggaards barndomserindringer fra kvarteret omkring Rantzausgade og Lundtoftegade i 1920'erne og 30'erne.
Nørrebros Sporvejsselskab blev oprettet i 1867 og det startede driften på Nørrebro-linien den 6. december 1867. Linien blev betjent af 2-etages vogne med dobbelt hesteforspand og gik fra Kongens Nytorv til remisen ved Baldersgade.
DOWNLOAD: [PDF] (1.3 MB)
Årsskrift 2001 indeholder følgende artikler:
Af Karsten Skytte Jensen
Af Martin Tanggaard
Odeon Teatret på Fælledvej
var en af Københavns gamle, traditionsrige premierebiografer, en
årrække ejet og drevet af den kendte kongelige skuespiller Bodil
Ipsen.
Af Uwe Brodersen
Den 18. november 2001 kunne
Nørrebros Handelsforening fejre 110 års jubilæum og i den anledning
udgav foreningen en bog forfattet af Uwe Brodersen. Artiklen, der
handler om foreningens første år, er et redigeret uddrag fra
bogen.
Et lille uddrag af en erindringsskitse af Otto B. Wroblewski om Blågårdskvarteret i 1830'erne.
Af Kai Edv. Jensen
Forfatteren til disse
erindringer blev født på Nørrebro i 1915 og levede her til han som
17-årig forlod bydelen.
Kaptajn Henrik Christian Bangert brugte 20 år af sit liv på at blive den første store grundspekulant på Indre Nørrebro, men han var nogle få år for tidligt på den.
DOWNLOAD: [PDF] (11 MB)
Årsskrift 2000 indeholder følgende artikler:
Af Karsten Skytte Jensen
Af Karsten Skytte Jensen
Brødrene Bernhard og
Christof Cloëtta grundlagde i 1862 en chokoladefabrik i Indre By. I
1901 flyttede fabrikken til Hørsholmsgade på Nørrebro, hvor den lå
indptil 1954.
Historien bag navnet på den lille gade mellem Åboulevarden og Rantzausgade.
Af Martin Tanggaard
Før i tiden var der mange
biografer på Nørrebro. På Jagtvej lå den mest sejlivede af dem alle,
Colosseum, der eksisterede fra 1924 til 1983.
Af Poul Nielsen
Forfatteren til disse
erindringer blev født i Farumgade i 1922. Han fortæller om det
blomstrende gade- og forretningsliv i barndomskvarteret omkring
Hillerødgade og Nørrebrogade i 1920'erne og først i 30'erne.
DOWNLOAD: [PDF] (11 MB)
Ældre årsskrifter: Der arbejdes på at digitalisere årsskrifterne fra før 2000 og gøre dem tilgængelige her.
Nørrebrogade blev brolagt allerede omkring 1760?
Ved at blive medlem af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv støtter du foreningens arbejde for at udbrede kendskabet til og styrke interessen for Nørrebros historie og lokale identitet. Du modtager ved indmeldelse det nyeste årsskrift, som hver år i februar udsendes til foreningens medlemmer. Som medlem har du også mulighed for at deltage i foreningens arrangementer.
Abonnér på foreningens nyhedsbrev og bliv orienteret om byvandringer, foredrag og udgivelser: