Opdateret 5. nov. 2023:
Nørrebrokalender 2024

Nørrebros historie

I 1700-tallet var Nørrebro langt ude på landet. Området udenfor voldene var meget sparsomt bebygget. Der var spredt bebyggelse hovedsageligt langs Blegdamsvej, Fælledvej og den del af Nørrebrogade, der er nærmest ved Søerne.

I området lå landstederne Solitude, Blågård og Store Ravnsborg. Herudover kunne man finde enkelte udskænkningssteder, nogle blegdamme og lidt industri og håndværk. Indbyggerne var håndværkere, arbejdere, møllere, gartnere og øltappere.

Mod slutningen af 1700-tallet begyndte folk fra borgerskabet og embedsstanden at finde vej til Nørrebro, først som landliggere og senere som faste beboere.

En bydel bliver til

På grund af overbefolkningen inden for voldene valgte man i 1852 at flytte demarkationslinien, som hidtil af forsvarsmæssige årsager havde hindret større byggeri på Nørrebro. Herefter gik en voldsom byggeeksplosion i gang i bydelen. I 1870'erne bredte bebyggelsen sig til Kapelvej og Rantzausgade for i 1880'erne og 1890'erne at passere Jagtvej med etableringen af Jægersborggade, Husumgade og andre sidegader overfor Assistens Kirkegård. Samtidig steg befolkningen fra 10.000 i 1857 til ca. 52.000 i 1880 og 105.000 i 1901.

Dronning Louises Bro

Dronning Louises bro.

Fra landssteder til arbejderkvarter

Fra 1880'erne fik kvarteret den nuværende høje, sammenhængende bebyggelsesform vi kender i dag. Det betød også, at Nørrebro fra at have været en bredt sammensat bydel blev til et udpræget arbejderkvarter med små lejligheder.

Selvom den generelle boligstandard blev forbedret i løbet af 1900-tallet forblev Nørrebro det dårligste af hovedstadens kvarterer. I slutningen af 1960'erne fandtes her f.eks. halvdelen af Københavns korridorlejligheder. Fra mange sider krævede man en sanering af kvarteret.

Sanering

I 1970'erne gik Borgerrepræsentationen med Egon Weidekamp i spidsen i gang med at sanere specielt Indre Nørrebro. De lokale beboere var ikke begejstrede for Rådhusets planer om nedrivning af hele kvarterer, og i flere omgange var der deciderede gadekampe. Specielt huskes kampen om Byggeren i Den Sorte Firkant, hvor kampklædt politi måtte rydde området.

Saneringen blev gennemført og Indre Nørrebro fik et helt nyt udseende med nye karréer, større lejligheder og store grønne gårdanlæg. Dette medførte også en udskiftning i befolkningen, og i dag er Nørrebro et sammensat kvarter. Her bor mange mennesker af anden etnisk baggrund end dansk. Her er et rigt og varieret kulturliv med caféer, spillesteder, restauranter m.m.

MERE OM NØRREBROS HISTORIE

Se også tidstavlen med vigtige begivenheder i Nørrebros historie.

Mere information om Nørrebros historie kan blandt andet findes i bogen "Nørrebro—træk af en bydels historie", i artiklerne i foreningens årsskrift og i referencerne i Rådhusbibliotekets litteraturliste om Nørrebro 1980-2002. Der er yderligere links til information om Nørrebro i vores link-liste.

Foto fra arkivet

Nørrebrogade, set fra Dr. Louises Bro

Nørrebrogade, set fra Dr. Louises Bro. (Se flere billeder fra Nørrebro).

Vidste du at ...

Nørrebrogade fra Runddelen og ud til Nørrebro Station hed Lygtevej indtil 1873?

Bliv medlem

Ved at blive medlem af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv støtter du foreningens arbejde for at udbrede kendskabet til og styrke interessen for Nørrebros historie og lokale identitet. Du modtager ved indmeldelse det nyeste årsskrift, som hver år i februar udsendes til foreningens medlemmer. Som medlem har du også mulighed for at deltage i foreningens arrangementer.

Nyhedsbrev

Abonnér på foreningens nyhedsbrev og bliv orienteret om byvandringer, foredrag og udgivelser: