Opdateret 15. apr. 2025:
Arrangement
Referat 2025
Tid: Tirsdag den 6. maj, 2025 kl. 17:00
Sted: Blågårds Plads 5
Blågårdens Bibliotek inviterer til et forfatterforedrag om en spændende periode i Nørrebros brogede historie.
I 1870'erne eksploderer Nørrebro i byggespekulation, fattigdom, druk og vold. Den sorte firkant opstår ud af røgen fra jernstøberiet på Blaagaards Plads, rabarbermarker forvandles til slumkvarterer, gadebander bekriger hinanden og arbejderbevægelsen nedkæmpes brutalt på Nørre Fælled.
Tom Peder Olsen har vendt sit københavner-cool blik mod fortiden i "Den Sorte Firkant" omkring Blågårds Plads. Han fortæller historien om Johannes, der kommer i fængsel som 12-årig for en brand, andre har påsat. Johannes benådes sidenhen og tager hyre på et skib og ender i Paris, hvor han kastes ind i arbejderoprøret. Da han vender hjem, samler han Nørrebros rivaliserende gadebander, og bliver kendt og frygtet som Ravnen.
Vi serverer et glas og udstiller lokalhistoriske fotografier.
Arrangementet er gratis. Gratis billetter kan afhentes på Blågårdens Bibliotek i den betjente tid (mandag-torsdag 14-17, fredag 11-14, lørdag 11-14) eller reserveres på Billetto.
Eventet er arrangeret i samarbejde mellem Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv og Blågårdens Bibliotek.
Ravnen fra Nørrebro, bog af Tom Peder Olsen.
Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv udgiver igen i år en lokalhistorisk kalender. Kalenderen indeholder 12 specielt udvalgte billeder af lokalhistorisk tilsnit med tilhørende billedtekst. Forsidefotoet på årets kalender viser Ravnsborggade den 5. maj 1945 på Danmarks Befrielse. Blandt de øvrige billeder finder man fotografier fra blandt andet Haraldsgade i 1954, dér hvor Skjolds Plads metrostation ligger i dag, samt fra Nørrebros Runddel i januar 1960, få måneder før den blev omlagt til et lysreguleret vejkryds.
Kig forbi til åbne arkivdage hver tirsdag i ulige uger fra kl. 14-17. Her kan du gå på opdagelse i Nørrebros lokalhistorie, møde foreningens bestyrelse, medlemmer og frivillige, få svar på spørgsmål – eller melde dig som frivillig, hvis du gerne vil være med.
Vi er i øjeblikket i gang med at registrere foreningens bogsamling og regner med snart at gå i gang med registreringen af over 1000 indskannede lokalhistoriske billeder, som vi vil lægge i arkivets database, som kan ses via https://www.noerrebrolokalhistorie.dk/wp/arkivdatabasen/.
Åbne arkivdage er skabt i samarbejde mellem Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, Støberiet og Blågårdens Bibliotek. Det er beliggende på Blågårds Plads 5, 2. sal. Der er adgang via trappe og elevator.
Arkivet er åbent tirsdage kl. 14-17 i ulige uger eller efter aftale.
Søg i foreningens arkivdatabase her:
https://www.noerrebrolokalhistorie.dk/wp/arkivdatabasen/.
Foreningens kort med udvalgte lokalhistoriske billeder er tilbage efter en periode med tekniske problemer. Desuden er antallet af wikipedia-artikler forøget fra 45 til over 200.
Se kortet på denne adresse: http://noerrebrolokalhistorie.dk/kort/.
(25. april 2022)
"Kvinden på trappen", et nyt afsnit i Ældresagens podcastserie "Vendepunktet", som indeholder et interessant interview med en kvinde, der voksede op i Den Sorte Firkant og senere i nybyggeriet på Lundtoftegade i 1960'erne. Det er en ærlig historie om livet på Nørrebro og om at opleve et vendepunkt, som fik få stor betydning for interviewpersonens livsudvikling.
Podcasten kan findes i alle podcast-apps under navnet "Vendepunktet" og via disse links:
https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/aeldresagen/podcast/alle-podcasts/vendepunktet
https://open.spotify.com/episode/4EyKm90NmmthWzJuyeGGd2?si=M9wSkHhzTlaxdNHth-W2pQ&nd=1
(15. februar 2022)
Nørrebrogade, set fra Dr. Louises Bro. (Se flere billeder fra Nørrebro).
Nørrebrogade fra Runddelen og ud til Nørrebro Station hed Lygtevej indtil 1873?
Ved at blive medlem af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv støtter du foreningens arbejde for at udbrede kendskabet til og styrke interessen for Nørrebros historie og lokale identitet. Du modtager ved indmeldelse det nyeste årsskrift, som hver år i februar udsendes til foreningens medlemmer. Som medlem har du også mulighed for at deltage i foreningens arrangementer.
Abonnér på foreningens nyhedsbrev og bliv orienteret om byvandringer, foredrag og udgivelser: